Politikere vil gøre op med forældet lovgivning
Fødevarereglerne, der stoppede projektet Dinnersurfer, hører til i en anden tid, mener politikere på tværs af folketinget. Nu efterlyses der ændringer i lovgivningen fra politisk hold, men man skal passe på, at det ikke går for hurtigt, mener arbejdsmarkedsforsker
Af Philip Christoffersen og Niklas Ernst
Hvis du laver mad og sælger den på internettet, kan du risikere, at Fødevarestyrelsen kommer efter dig. Det oplevede brugere af Dinnersurfer sidste sommer, da de satte overskydende portioner af deres aftensmad til salg på hjemmesiden Dinnersurfer.dk, der var indrettet til netop det formål. Nu eksisterer siden ikke længere, fordi det ikke er muligt at have en forretning kørende med den nuværende fødevarelovgivning, siger sidens stiftere.
Men de fødevareregler, som kørte Dinnersurfer i jorden, hører til i en anden tid. Og hvis Danmark vil give plads til deleøkonomisk iværksættervækst, så må lovgivningen også følge med, mener Ida Auken, erhvervs- og fødevareordfører for De Radikale.
»Med den deleøkonomiske fremgang, står vi foran en diskussion, hvor vi skal til at kigge på ressourceforbrug på en helt ny måde end tidligere. I dette tilfælde, virker det som om, at der er nogle fødevareregler, som har spillet deres rolle i en anden tid, og vi bør nok overveje, om ikke behovet for at blive mere ressourceeffektive gør, at vi skal lempe reglerne på området,« siger hun.
Danmark bliver generelt nødt til at gøre det mere attraktivt for deleøkonomiske iværksættere at drive forretning i Danmark, uddyber hun. Derfor foreslår hun, at man nedsætter en task-force, en indsatsstyrke, der kan beskæftige sig med deleøkonomisk jura, når lignende situationer opstår.
»Vi har allerede en taskforce for ressourceeffektivitet, der kan strømline nogle processer. En lignende taskforce til sådan nogle problemer her, vil kunne samle op på problemerne løbende, så vi undgår at få beslutningerne op på et politisk niveau, hver gang der opstår et nyt problem. Vi vil gerne hjælpe deleøkomonien i Danmark i front,« siger hun.
»I sagen om Dinnersurfer er det jo et fødevaresikkehedspørgsmål, hvor man gerne vil sikre, at folk ikke bliver syge. Vi skal ind og se på, om det godt kan forenes med, at man samtidig giver plads til forretningsidéer som Dinnersurfer. Det, tror jeg godt, det kan.«
"
"
»Når man stiller professionelle krav til almindelig mennesker, er grænsen mellem civilsamfund og stat blevet alt for skæv. Man bliver nødt til at se på de forskellige områder, hvor loven er tilpasset professionelle virksomheder. Vi skal have nogle nye regler, der selvfølgelig tilgodeser fødevaresikkerhed og lignende. Det her er et nyt tankesæt. Det er et nyt område, vi er bagud på, og hvor vi har glemt civilsamfundet.«
"
»I Folketinget blev vi enige om, at regeringen skal undersøge det her. Både de perspektiver, det har og den lovgivning, der eventuelt skal kigges på. Den undersøgelse vil tage stilling til, og så vil der givetvis være noget lovgivning, der skal ændres, hvis det her fænomen tager fart, hvilket jeg tror, det gør.«
"
"
"
En taskforce som det, Ida Auken beskriver, ville være en oplagt måde at gribe deleøkonomisk business an på, mener arbejdsmarkedsforsker på RUC, Bent Greve. Han er medlem af Skatterådet, der beskæftiger sig med lignende eksempler på elastisk lovgivning inden for skattesager, hvor der hele tiden er forbehold, gråzoner og huller, der skal lappes.
Når det handler om deleøkonomi, så opstår der hele tiden lignende eksempler på forretningsmodeller, der ikke er set før, forklarer han. Og det betyder, at lovgivningen ikke kan være så statisk, som det for eksempel har været tilfældet, da Fødevarestyrelsens opkrævede afgifter af Dinnersurfers kokke. En taskforce eller et udvalg ville kunne lovgive inden for nogle fastlagte rammer og gøre det til en mere strømlinet proces at starte og drive virksomhed.
Han er dog alligevel skeptisk over de seneste års danske udvikling, på det deleøkonomiske område. Mange af de nye deleplatforme minder om deciderede kommercielle virksomheder, og derfor skal de også følge reglerne ligesom alle andre.
»På den ene side, er det elementært logisk, at det ikke skal være så vanskeligt, at starte en ny virksomhed. Det skal være fornuftigt, og derfor skal der være nogle bredere samfundsmæssige hensyn, der tager højde for de nye virksomheder. På den anden side dur det heller ikke, at der er få, som bliver fritaget fra reglerne,« siger Bent Greve og fortsætter:
»Denne sag er en illustration af, at der på en lang række områder er en glidende overgang fra det at være privatperson over til vennetjenester og så at drive en stor virksomhed. Man skal være meget påpasselig med ikke at lave konkurrenceforvridende lovændringer bare for at favorisere deleøkonomiske platforme.«