Kapitel 4: »I Nordjylland kalder vi det samarbejde«
Et landbrug i Nordjylland har givet to unge fyre en unik chance for at drive økologisk malke-landbrug uden at gældsætte sig op over begge ører. Det er landmanden Per Bundgaard og hans vision om et deleøkonomisk landbrug, der har gjort det muligt.
Af Philip Christoffersen og Kasper Palsnov (foto)
Fremtiden ser lys ud for de to nordjyske landmænd Patrick Bertelsen og Tobias Andersen.
De har længe drømt om at starte deres eget økologiske malke-landbrug. Men indtil nu har det ikke været muligt, fordi prisen for at købe gård, køer og udstyr nemt kan løbe op i 30 millioner kroner.
Det er selvsagt en tung udgift for to 22-årige, der gerne bare vil være selvstændige landmænd, så indtil nu har de arbejdet for en landmand ved byen Aars og begrænset deres selvstændighed til et lille hobbylandbrug i deres fritid.
Indtil nu, hvor de har lejet sig ind hos landmanden Per Bundgaard.
»Lige nu venter de bare på, at banken giver grønt lys til et lån, og vi har øjnene på 3-4 besætninger, der skal sælges. Så kan de unge mænd komme i gang med at malke, måske allerede inden for de næste par uger,« siger Per Bundgaard, som er manden bag planen, der skal gøre Patrick og Tobias til selvstændige, økologiske landmænd.
Vi er i Vadum i Vendsyssel, hvor Per bor sammen med sin hustru Kirsten. På gården er der både hestestald og skotsk højlandskvæg med lange horn og hår i panden, der går rundt og tygger drøv næsten lige uden for hoveddøren.
Planen er, at Patrick og Tobias snart skal supplere diversiteten yderligere med deres egen besætning af økologisk malkekvæg ved at leje udstyr og plads af Per Bundgaard, mens køerne bliver deres egne.
Det hænger sammen med, at Per Bundgaard er ved at omdanne sit landbrug til, hvad han kalder, en »sharemilker«-gård.
Det er blevet beskrevet som et »deleøkonomisk« koncept, der, hvis alt går efter planen, skal forvandle hele området her til et lille harmonisk gårdsamfund af bønder med forskellige ekspertiseområder.
Nogle skal have malkekvæg. Andre grise eller høns. Eller rodfrugter. Og sammen skal man kunne hjælpe hinanden ved at dele ressourcer som foder og gødning og samtidig kun koncentrere sig om at være god til én ting: At passe sin del af forretningen.
»Mange landmænd har efterhånden ikke tid til at være ude i marken eller passe deres dyr selv, fordi der er tusinde andre ting, der skal være styr på af økonomi og jura. De danske landbrug er med tiden gået hen og blevet enorme koncerner, og man har ikke fingrene i jorden og skidtet under neglene som tidligere. Og det er virkelig ærgerligt, for det er jo ikke meningen, at det skal være en universitetsuddannelse at være landmand,« siger Per Bundgaard.
»Men på denne måde kan vi lave vi én stor harmonisk virksomhed med plads til en masse landmænd, som kun skal beskæftige sig med ét område af gangen, hvad enten det er mælkeproduktion eller jordbrug,« siger han.
Så er der både eksperter eksperter i malkekvæg og andre i planteavl.
»Og det er jo 'win-win,' for den viden og arbejdskraft, som de andre ligger inde med, kan man jo selv få brug for.«
Per Bundgaard er inspireret af den måde, hans far drev gården på i sin tid.
Dengang var man bedre til at dele ressourcerne mellem landbrugene på egnen, så man manglede noget, kunne man låne af de andre. Lidt kunne også gøre det, så de små landmænd kunne også være med.
Men med tiden er meget af den gamle ånd og fællesskabet i landbruget forsvundet, synes Per Bundgaard. Det er noget af det, han vil genoprette med sharemilker-konceptet.
Men om det er deleøkonomi, ved han nu ikke rigtig.
»Der er en eller anden journalist, der på et tidspunkt har syntes, at det lød smart at kalde det for deleøkonomi. I Nordjylland kalder vi det samarbejde. Og det er jo sådan set ikke nyt i landbruget, hvor der altid har været tradition for at udnytte ressourcerne,« siger han.
LÆS OGSÅ: Nu kommer generationen, som ikke vil eje
Vi tager en spadseretur ud i stalden, hvor køerne skal stå, og her møder vi Patrick og Tobias, der i gang med at arbejde.
Indtil de får deres egne køer, har Per Bundgaard lejet deres arbejdskraft ud til en kollega, der har brug for hjælp med sine gulerødder, så de har en indtjening og noget at lave.
De to unge mænd mødte Per for nogle måneder siden på en landevejskro i Sønderjylland, hvor de faldt i snak om økologi. Det var her, Per fortalte dem om idéen, og de to syntes, at det lød spændende fra starten. Så de sagde op i Aars og begyndte at arbejde på at få et lån til den kommende besætning malkekvæg.
Per Bundgaard vil gerne tiltrække flere unge landmænd, og Økologisk Landsforening er allerede i gang med at markedsføre idéen om sharemilker-gården og har været det i to år.
»I det her koncept skal en ny generation af landmænd ikke ud og låne 25-30 millioner kroner for at starte eget landbrug op fra bunden, hvad der med den nuværende økonomi kan være umuligt at få lov til,« siger Per Bundgaard.
Selvom han mener at have opskriften på et bæredygtigt, økonomisk og økologisk ansvarligt landbrug, så står der ikke en kø af interesserede unge landmænd. Og det undrer ham.
»Af en eller anden grund, har vi bare ikke været i stand til at sælge det. Når man tænker på, at vi har brugt tid, og at vi har kæmpet for det, og hvor oplagt en mulighed det er, for at få sit eget, så er jeg skuffet over, at der ikke er flere unge mennesker, der har lyst til at være med,« siger han.
»Men det skal lykkes. Det skal Satanedeme lykkes.«
Dag 4: Torsdag - fra Vadum til Vojens.
»Det er problemet med danskerne: De lader dig aldrig komme helt ind på livet af dem.« - Elena Correa
