Er det dansk at dele?

Vi er for rige til at gide deleøkonomien

 

Danskerne har for mange penge mellem hænderne til at gide besværet med deleøkonmi, siger forbrugerøkonomer.    

 

Af Troels Overgaard og Niklas Ernst

 

»Vi er for rige til at gide at dele.«

 

Sådan lyder en af forklaringerne på, at kun 3 procent af danskerne indenfor det sidste halve år har brugt deleøkonomiske platforme som AirBNB, GoMore eller lignende, mens tilsvarende undersøgelser viser, at tallet i England, USA og Canada er 23 procent.   

 

Det forklarer forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, som i en undersøgelse fra 2014 har kortlagt danskernes forhold til deleøkonomi.

 

Indtil videre er det nemlig for besværligt og ufleksibelt at bruge deleøkonomien i forhold til den økonomiske gevinst, der er at hente.

 

»Det kræver planlægning at have en bil klar til besøget hos farmor på lørdag. Og så skal bilen lige hentes på cykel og køres hjem til os selv, inden vi kan komme afsted alle sammen, og så skal der lige barnesæder i inden vi kan køre, og barnesædet skal ud igen. Og så skal bilen fragtes tilbage igen også,« eksemplificerer Ann Lehmann Erichsen. 

 

Skal deleøkonomien slå igennem herhjemme, skal der opnås en ‘kritisk masse’ af brugere, så det bliver nemmere og hurtigere at dele, mener Ann Lehmann Erichsen.

 

Hun bruger platformen Airbnb, hvor private kan udleje værelser via nettet, som var det et hotel, som eksempel på, hvor nemt det skal være, før danskerne gider deleøkonomien.

 

»Der er så at sige samme mængde besvær: At finde adressen i en fremmed by er lige svært om det er en privat adresse eller et hotel. Så der ‘koster’ det ikke ekstra tid og arbejde,« siger Ann Lehmann Erichsen.

 

I gamle dage var der genbrug

Forbrugerøkonom hos Danske Bank, Las Olsen, er enig i, at danskernes høje velstand er en forhindring for deleøkonomiens udbredelse:

 

»Vi har et højt velstandsniveau, selvom det ikke er ekstremt højt. Dengang vi var meget fattige, delte vi meget. Det er kun 100 år siden, vi fik dagrenovation, for før det smed man ikke noget ud,« siger Las Olsen.

  

Han peger på, at man i meget fattigere lande har et mere naturligt udgangspunkt for at dele. Han pointerer dog samtidig, at deleøkonomi ikke kun handler om danskernes relativt høje velstand, men også er kulturelt betinget:  

 

»Noget af det mest oplagte at dele er biler. For bilerne I danmark er enormt dyre. Derfor er det oplagt at dele eller lease dem. Men herhjemme har vi har ikke tradition for at lease og leje. Det gør man meget i udlandet, eksempelvis England og Tyskland. Vi har også en stærk tradition for ejerboliger, så der er givetvis også tale om noget kulturelt i forhold til danskernes forhold til deleøkonomi,« siger forbrugerøkonomen.   

 

Også Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, peger på, at det højere økonomi pres, der er på andre lande, giver bedre forudsætninger for deleøkonomien. Han er dog ikke helt sikker på, om man endnu kan måle, hvor langt deleøkonomien er herhjemme:

 

»Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, at deleøkonomien ikke er større i Danmark, end den er andre i andre lande. Det synes, jeg ikke vi kan sige, at vi ved med sikkerhed. Men det er klart, at det pres, der er på andre landes økonomier, kan være årsagen til, at de har taget deleøkonomien til sig. Det pres har vi ikke, så hvis hypotesen holder, så kunne det meget vel være fordi, at vores motivation er mindre,” siger han.