Er det dansk at dele?

Deleøkonomien går en lysere fremtid i møde, når det gælder den yngre generation, siger eksperter. Det skyldes, at de unge går mere op i funktion og selvrealisering end i at eje.

 

Af Troels Overgaard

 

Deleøkonomien har angiveligt ikke lige så godt fat i Danmark, som den har i resten af verden. Årsagen er ifølge en rapport fra Nordea, at vi har det for godt til, at det for alvor kan betale sig.

 

Men økonomi- og samfundsekspert ved Aalborg Universitet, Anders Drejer, tror på en lys fremtid for deleøkonomien i Danmark. Og det skyldes først og fremmest en ungdom med et andet værdisæt og en anden tilgang til forbrug end deres forældre.

  

»Jeg tror, at for den yngre generation vil det at eje noget være mindre knyttet til statussymboler og mere knyttet til oplevelser og livskvalitet.«

 

Hvordan kan det være, at vi er ved at nå dertil?

 

»Paradoksalt nok af samme årsag, som at deleøkonomien formentlig ikke er lige så langt fremme i Danmark, som i resten af verden. Nemlig at vi har det for godt. Når man har det så godt, begynder man på et eller andet tidspunkt at sige til sig selv, at man ikke har brug for dyre biler, man har brug for funktionen. Og man vil være tilbøjelig til at arbejde mindre.

 

Her eksemplificerer Anders Drejer med Maslows behovspyramide:

 

»Når man bliver rig, så får man mulighed for og lyst til at realisere sig selv. Hvorimod en fattig person i den tredje verden bare vil have noget mad. Så han er et helt andet sted i pyramiden. I Danmark er vi der, hvor store dele af næste generation i udgangspunktet vil være i stand til at realisere sig selv.”

 

Og det vil den yngre generation hellere end at arbejde 60 timer og købe Audier?

 

»Ja, det tror jeg. Og de vil oven i købet grine af os, der arbejder 60 timer om ugen og kører Audi.«

 

Et synspunkt, som Ole Storm Jørgensen, ekspert i forbrugeradfærd og adjunkt på Erhvervsakademiet Dania, deler:

 

»Hvis man som mange fra den ældre generation er vokset op med at have knapt så stort rådighedsbeløb, så har der givetvis været en kulturel prestige i at eje. Hvorimod de yngre siger ‘Hvorfor skal jeg eje alene, når det er er forbruget, der er interessant.’ Så på den måde, har flere unge fået en anden holdning til om man ejer det, eller om man lejer det,« siger Ole Storm Jørgensen.

 

At vækste på livskvalitet

Den yngre generation vil ifølge Anders Drejer ikke alene have en anden indgangsvinkel til forbrug. De unge kommer sandsynligvis også til at arbejde mindre end deres forældre. Og deleøkonomien kan blive et middel dertil.

 

For når de unge deler bil, eller når de får en indtægt fra at leje et værelse ud i deres lejlighed, er der nemlig en økonomisk gevinst at hente. Og den økonomiske gevinst betyder, at de unge ikke behøver arbejde så meget, som det er tilfældet i dag. Derfor behøver en arbejdsuge ikke på 37 timer eller derover, som mange er vant til i dag.

 

Men betyder det så, at vi skal væk fra tanken om, at vi altid skal vækste?

 

»Overhovedet ikke. Vi skal vækste, for mennesket er ikke skabt til at stå stille. Det vi skal diskutere er, hvad vi skal vækste på. Skal vi vækste på livskvalitet? Skal vi vækste på indtjening? Penge og velstand er ikke de eneste parametre.«

 

»Hovedkonklusionen på det her spørgsmål er, at dem der skal drive deleøkonomien er en ny generation af unge mennesker, der har en anden motivation end os gamle tosser, der har alt for mange penge.«