Kapitel 3: Er deleøkonomien meningen med livet?
Den danske velfærd er langt hen af vejen bygget på kristne værdier. Men hvad kan kirken sige om deleøkonomi? Det forsøger vi at finde ud af, da vi onsdag morgen får et lift til Aalborg.
Af Philip Christoffersen og Kasper Palsnov (foto)
»Hvad er det værste, der kan ske?«
Jesper Eriksen er socialrådgiver og bor i Svenstrup ved Aalborg, og vi møder ham, da vi sætter os ind i hans sorte Ford Ka lige ude foran Aalborg Universitet.
Vi har temmelig uhøfligt stoppet ham ved at stille os ud foran hans bil, lige som han var ved at køre ud af parkeringspladsen. Og vi spørger ham, om vi ikke må køre med ham til centrum.
Det må vi da gerne, når vi sådan presser os på.
»Det er nok ret effektivt at konfrontere billisten på den måde, for man bliver nødt til at reagere. Man skal jo enten svare ja eller nej, og hvis man skal svare, så bliver det for det meste nok et ja,« siger han.
Så blev vi allerede det klogere.
Vi er endt i Aalborg efter en overnatning i Aarhus og et efterfølgende tilbud om et lift fra tegnsprogstolken Randi, som skulle herop og arbejde.
Hun købte rundstykker til os fra Langenæs bageri og havde kaffe med til os i bilen. Tilmed skinner solen i dag, og med alt vores held virker det som om, at der er nogen »ovenpå,« der efter gårsdagens vandmasser forsøger at udbedre skaderne.
Det er vi meget taknemmelige for.
Og apporpos »ovenpå« så vil vi i dag bruge vores tid på at finde en præst, som kan sige noget om kirkens rolle i deleøkonomien.
For hvad er mere tillidsvækkende og delevenligt end næstekærligheden, som den danske folkekirke er ambassadører for her til lands. Nogle vil endda mene, at velfærdsstaten, som vi kender den i dag er en direkte konsekvens af kirkefolkets arbejde for de nødlidende.
Spørgsmålet er nu, om danskerne er blevet bedre eller dårligere til at hjælpe dem, der har brug for det. Om man i Danmark kan stole på, at ens meddanskere er der, hvis man har brug for en hånd.
Så vi tager hen til Korshærs- og arresthuspræst Lena Bentsen, som holder til ved Kirkens Korshærs lokaler tæt på centrum.
Kirkens Korshær beskæftiger sig særligt med socialt udsatte som hjemløse eller familier i vanskeligheder, og vi følger Lena Bentsen op på tredje sal, hvor man fra et vindue har udsigt ned til baggården, hvor Korshærens herberg ligger.
»Jeg tror på mange måder, danskerne er blevet mere bevidste om at hjælpe de socialt udsatte indenfor de senere år,« siger Lena Bentsen.
»Vi oplever langt flere private initiativer i form af indsamlinger og donationer end nogensinde før. Det er som om, det har flyttet sig fra, at man tidligere har set det som samfundets rolle at tage sig af de udsatte, til at man i dag gerne vil mærke, at man selv gør en forskel.«
Lena Bentsen har næsten tyve års erfaring som Korshærspræst. Hun har oplevet både fede og magre år i den danske velfærd, og hun mener, at finanskrisen har spillet en særlig rolle i at gøre danskerne mere bevidste om deres medmennesker.
Selvom hjælpen til de svage ofte minder mere om et selvrealiseringsprojekt end uselvisk næstekærlighed, så er den på fremmarch, mener hun.
»Under hele opsvingstiden, som vi var igennem før finanskrisen, handlede livet for mange om materiel selvrealisering. Om at eje mere og mere af alt, man kunne få fat i. Men for mange danskere blev det på en eller anden måde rungende tomt. Det kom til at mangle indhold,« siger hun og fortsætter:
»I den nye bølge af hjælpsomhed, vi ser nu, har man stadig det individuelle og selvrealiserende med, og mange hjælper, tror jeg, på grund af følelsen af at gøre noget godt. Det er en varme og et andet kick end før,« siger hun.
Noget af den selvrealisering kan man også se i deleøkonomien, mener Lena Bentsen. Statussymbolerne fra tidligere er rokeret rundt, så det at komme hinanden ved og aktivt tage del i sine medmenneskers velbefindende, og ikke mindst at tænke bæredygtigt, er blevet vigtige elementer i vores selvopfattelse.
»Vi har flyttet succesparametrene under finanskrisen, og der er i dag blevet lagt rigtig meget identitet i at tænke på miljøet og på de svage. Det handler alt sammen om en evig jagt på at være i verden på den rigtige måde. At finde meningen med livet.«
Så deleøkonomisk idealisme er en slags jagt på mening med livet... Hold da op!
Lena Bentsen skal videre, og det skal vi også. Vi har en aftale med en bondemand, som har udviklet et deleøkonomisk koncept, og vi har fået lov til at sove i rytterstuen på hans gård, selvom han først kommer hjem senere på aften.
Gården ligger 11 kilometer nordvest for Aalborg, og Lena Bentsen tilbyder os at køre derhen, selvom det overhovedet ikke ligger på hendes vej.
Vi siger tak for tilbudet og ruller efter et tyve minutters lift ind på gårdspladsen på Bundgaard i den meget lille by Vadum, hvor vi bliver mødt af tre ivrige hunde.
Det skal blive spændende at høre, hvordan deleøkonomien har det ude på landet.
Dag 3: Onsdag - fra Aarhus til Vadum.
»Det er problemet med danskerne: De lader dig aldrig komme helt ind på livet af dem.« - Elena Correa
