Er det dansk at dele?

Eksperter: Lighed gør danskerne til verdens med tillidsfulde

 

Høj tillid og en stor omfordeling af Danmarks ressourcer gør, at deleøkonomien har svært ved at få vind i sejlene herhjemme, mener forskere

Af Niklas Ernst

 

Det kan virke paradoksalt.

 

På den ene side er danskerne det folkefærd i verden, som nyder den største tillid til hinanden. Generelt er de skandinaviske lande, med Danmark i spidsen, topscorer i undersøgelser, der måler, hvor meget vi stoler på fremmede.

 

Men på den anden side er deleøkonomiske platforme og ydelser som GoMore, AirBNB og Couchsurfing, som lige præcis bygger på tillid mellem mennesker, ikke lige så udbredte herhjemme, som de er andre steder i verden.

 

Men hvordan er det nu lige, at det kan hænge sammen?

 

hænger de to tilsyneladende modsatte samfundsstrømninger egentlig sammen? 

 

Vikinger var tillidsvækkende

For at forstå, hvorfor danskerne overhovedet har fået så høj tillid, skal man overraskende langt tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang økserne var lavet af sten, og vi så småt begyndte at dyrke jorden og handle afgrøder og dyr med hinanden

 

Vi har, i Danmark og Norden, historisk været særdeles dygtige handelsmænd. Og fundamentet for en smidig og god handel er gensidig tillid, forklarer professor i Statskundskab Gert Tinggaard Svendsen, som forsker i netop tillid.

 

»Vores handelsformer har givet nogle normer. I lande, hvor der har været meget handel og mange handelspladser, har man indgået aftaler, der bygger på tillid og på at holde ord.

Og siden Stenalderen, og senere i Vikingetiden, har vi i Danmark handlet meget med andre lande. Her kommer der gang i nogle uskrevne spilleregler for, hvad man må og hvad man ikke må. Eksempelvis at man ikke må snyde hinanden i en handel,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

 

Også Christian Bjørnskov, ph.d. og professor i nationaløkonomi, har i en analyse i Politiken fra 2008 redegjort for, at tilliden kan spores helt tilbage til Danmarks tidlige handelsfolk. 

 

»For eksempel stammer ordsproget ‘’et ord er et ord’’ efter alt at dømme fra vikingetiden, og en læsning af de nordiske sagaer afslører også, at man på den tid lagde stor vægt på aftaler og satte en ære i at holde løfter.«

 

Lav tillid efter oliekriser

Kigger man tilbage til nutiden, kan man altså konkludere, at den høje tillid herhjemme ikke er et nyt fænomen.

 

Og i dag kan vi også tilskrive danskernes samfundets store omfordeling, ligheden og velfærdsmodellen, som forklaring på, at danskerne stadig tager førstepladsen i tillid. 

 

Morten Frederiksen, der forsker i tillid og samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet, forklarer:

 

»Vi har en høj social lighed. Forskellen på rig og fattig er ikke særlig stor i forhold til i andre lande, og middelklassen er meget stor. Det gør, at der ikke er store forskelle. Derfor får vi et ufarligt samfund, som ikke er truende, og hvor vi eksempelvis ikke i særlig høj grad frygter kriminalitet. Vi ligner hinanden rigtig meget, hvilket gør, at vi har en høj tillid til hinanden,« siger Morten Frederiksen.  

 

Til at underbygge den tese skruer han tiden knap 50 år tilbage. Det var tiden under og lige efter 1970’ernes oliekriser, hvor uro og stridigheder i Mellemøsten fik prisen på en tønde olie til at stige voldsomt. Først i 1973 og senere i 1979.

 

Kriserne førte til tab på betalingsbalancen og øget arbejdsløshed i Vesten, herunder også i Danmark. Det betød også, at tilliden i befolkningen var faldet.

 

»På det tidspunkt lå tilliden på samme niveau som i USA og England. Siden da har tilliden herhjemme været stigende. Det samme har den økonomiske vækst, både i Danmark, USA og England. Men fordi, vi har haft en meget stor omfordeling, er tilliden steget mere herhjemme. I USA og England er den økonomiske vækst kommet en mere snæver kreds af personer til gode,« siger Morten Frederiksen.

 

Ifølge ham gør velfærdssamfundet og dets ydelser desuden, at vi ikke falder særlig hårdt, når vi falder. Og slår vi os alligevel, så er staten klar med plaster og pust på såret. Det betyder færre bekymringer og højere tillid.

 

Endelig forklarer Morten Frederiksen, at forskning viser en sammenhæng mellem høj uddannelse og tillid:

 

»Det hænger sammen med, at man forstår samfundet og kan navigere rundt i det,« siger han.

 

Deleøkonomi dækker behov, vi ikke har

En hindring i forhold til deleøkonomien kan være, at danskerne har høj tillid til staten og systemet, mere end de har tillid til hinanden, påpeger Morten Frederiksen.  

 

»Jeg tror, at danskerne er vant til at have tillid til hinanden og i vid udstrækning har tillid til hinanden, fordi de ikke behøver have tillid til ret meget. Vi har en masse statslige institutioner, som tager sig af det hele. Derfor er sikkerheden i vores relationer til hinanden høj,« siger han og fortsætter:  

 

»Og det kan noget af deleøkonomien indtil videre ikke tilbyde. Det, tror jeg, er en væsentlig barriere. Men umiddelbart vil jeg tro, at den største barriere er, at deleøkonomien er en økonomi, et marked, og de behov, som skal dækkes, er mere begrænsede i Danmark,« sige Morten Frederiksen. 

 

Ifølge forskeren en gruppen af ulønnede, lavtlønnede eller dårligt stillede allerede i job herhjemme som følge af den nordiske velfærdsmodel. Det betyder, at der ikke er lige så mange til at aftage de relativt lavtlønnede jobs, deleøkonomien kan tilbyde, som eksempelvis i USA eller Sydeuropa.  

 

»Der er en gruppe af lavtlønnede, som vi ikke har, i forhold til mange andre lande,« siger Morten Frederiksen.